Skindstegt pighvarfilet

Med tranebær, mandler og blomkål

Ingredienser til 4 personer:

800 g pighvarfilet med skind
1 blomkål i små buketter (brug gerne
blomkål i flere farver)
100 g mandler
80 g friske tranebær
50 g kapers
1 fed fint hakket hvidløg
1 skalotteløg i fine både
6 cl Skagen tranebærbjesk
150 g smør

 

Fremgangsmåde:

Skær pighvarfileten i passende portionsstykker og rist dem i smør på en pande. Rist pighvarstykket kun på skindsiden. Smelt smørret i en sauterpande og kom blomkåls buketterne, mandler, kapers og bjesken deri sammen med hvidløg og skalotteløg. Når blomkålen er ved at være næsten mør, tilsættes de friske tranebær og der smags til med salt og peber. Anret pighvaren med skindsiden opad. Denne ret kan suppleres med smør ristede jomfruhummerhaler. Nyd en Skagen tranebærbjesk til denne ret.